Printervenlig version

Børneklubber

Vi tror, at kristne børneklubber i børnenes nærmiljø er rigtig vigtige. Her kan børnene lære om Gud og møde folk fra lokale kirker. I børneklubben er der plads til både leg, hygge, bibelhistorier, bøn og forskellige aktiviteter. Børneklubber kan afholdes hver uge, hver anden uge eller en gang om måneden.

Rebecca, tidligere børneklubbarn, siger:"Gud plantede i mig et lille frø, som blev vandet og passet rigtig godt på. Det voksede og voksede, og i dag mærker jeg, hvor godt det er at have stærke rødder." 

Opstart af nye børneklubber

Vi har lokale medarbejdere, som kan hjælpe med at starte nye børneklubber. Vi kan rådgive omkring de praktiske detaljer og hjælpe med indhold og undervisning. Kontakt os for yderligere information

"Det har været sådan en velsignelse, at få lov at starte børneklub op sammen med Børn & Tro". Man mærker tydeligt, hvor stor en betydning det har at få hjælp fra nogen, som har prøvet det hele mange gange før. Uden Børn & Tro tror jeg aldrig, vi var kommet i gang! Tusind tak." Sofie Rechter, Blågårdens Børneklub, opstart 2013

Materialer til børneklub

Vi producerer og sælger forskellige undervisningsmaterialer, der kan bruges i børneklubben. Se mere under ressourcer og i vores webshop.