Tilbage til nyheder.

kids Fun Night i Tylstrup

16/06/2022

Læs om Kids Fun Night i Tylstrup, hvor Maj har medvirket. 

En festlig aften for børn


 ”Jeg går i 2. klasse. Hun går i 3. klasse, og de går i 4. klasse."


Jeg står ved sæbebobleværkstedet til Kids Fun Night i Tylstrup og har lige spurgt en gruppe piger hvilken klasse, de går i. Pigerne vil gerne snakke og er gode venner, selvom de ikke går i klasse sammen. De har glædet sig til Kids Fun Night, for de har været her før. To gange om året slår Tylstrup Frikirke dørene op til en stor fest for byens børn. Mange frivillige er i gang, og der er både hårstyling, ansigstmaling, sluch-ice, popcorn, risposekast, stenmaling og flere andre ting.
 

 

Foto af Giu Vicente, Unsplash

 


Kendt af byens børn og forældre
Det er tydeligt at mærke, at Kids Fun Night er kendt af byens børn og forældre, og mange har været her flere gange.
Det blev en rigtig god aften, og kirkens præst Finn Kier-Hansen sendte alle børnene hjem med den gyldne regel, som Jesus har lært os: "Gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig."
Børnene fik også en invitation med hjem til bålaften to uger senere, hvor de blandt andet kan komme og bage en minipizza, være med i konkurrencer og høre mere om Jesus.

 

Foto af Victoria Rodrigue, Unsplash

 

Vil I også holde events for lokale børn?
I alle byer i Danmark bor der mange børn, som ikke er vant til at komme i kirke. Med arrangementer som Kids Fun Night og bålaften får de også mulighed for at lære kirken at kende og høre om Jesus.
Er du interesseret i at komme i gang med at holde små eller store events for børn, så hjælper vi i Børn & Tro meget gerne med dette.

Mange varme hilsner
Maj Højgaard

Børn & Tro i Nordjylland