Onkel Åge på skattejagt


Herunder ligger et link til Onkel Åge på skattejagt og daglige aktiviteter, der passer til.

Videoerne blev lavet i marts 2020, da Corona ramte Danmark, men kan sagtens vises her på den anden side af pandemien også.

Under videoen kan du se forslag til daglige aktiviteter, man kan lave derhjemme.

Videoerne handler om, hvordan Gud kan være med, når man er lidt forvirret og bange og ikke ved, hvad der sker.

Videoerne er lavet i samarbejde mellem Børn & Tro, Kirken i Kulturcenteret, Børne- og Ungdomsoase og Onkel Åge. Copyright 2020.

Vi tager på skattejagt for at finde ud af, hvad man kan gøre, hvis man er lidt forvirret, bange eller bare keder sig. Find aktiviteter til alle afsnit på htt...

Aktiviteter til dagens afsnit

2020-03-16+10.33.56.jpg

Afsnit 1: Skattekortet

Skriv bibelverset fra Josvabogen 1,9 på et stykke papir eller karton. Dekorer det med tus, glimmer, klistermærker, mælkelåg eller hvad, du lige har liggende i gemmerne. Hæng det op et sted, hvor du kan se det hver dag. Øv dig evt. i at kunne det udenad.

Lagde du mærke til Onkel Åges håndtegn med Audrey? De måtte jo finde på noget nyt, hvor de ikke rørte ved hinanden. Kan du finde ud af det?

2020-03-16 21.36.57.jpg

Afsnit 2: Bamsen

Det kan nogle gange være godt med lidt hjælp, når man skal snakke med Gud. Brug f.eks. fem-finger-bønnen. Kig på din hånd, når du snakker med Gud og bed for forskellige mennesker. Eller læg din hånd på et papir og tegn udenom. Skriv forskellige personer, du gerne vil huske at bede for. Tag den frem, når du beder og tilføj flere på dit papir. Husk også at takke Gud for dem, der står på dit papir: Tommelfingeren: Det er den finger, der er tættest på dit hjerte. Bed for dem, der er tættest på dig, som du holder af – f.eks. venner og familie. Pegefingeren: Det er den finger, der kan vise vej. Bed for de folk, der hjælper dig på vej og peger på Gud – f.eks. præster og lærere. Langefingeren: Det er den længste finger. Bed for folk med magt og ansvar – f.eks. statsministeren og andre, der leder vores land. Ringfingeren: Det er den svageste finger. Bed for folk, der har det svært på den ene eller anden måde –f.eks. dem, der er fattige, ensomme eller syge. Lillefingeren: Det er den mindste finger. Bed for dig selv og snak med Gud om det, du går og tænker på. Tak ham for alt det gode i dit liv.

2020-03-18 09.09.35.jpg

Afsnit 3: Sokken

Find en gammel sok og lav et sokkedyr. Sy eller sæt ting fast med limpistol. Lav hår, øjne mund og hvad du ellers lige kan finde på.

2020-03-19 10.37.14.jpg

Afsnit 4: Bogen

Find historien om Josva i Bibelen eller en børnebibel og læs om, hvordan Gud var hos Josva og hjalp ham, da han var bange. Hvis du har en mobiltelefon eller tablet, kan du også downloade appen ”Bibel for børn” eller ”Bibelbanditter” og læse/høre om Josva og alle de andre spændende personer i Bibelen, mens du laver sjove opgaver til.

Hvis du læser i børnebibelen, kan du folde et lille sjovt bogmærke, så du ved hvor du er nået til i i bogen. Søg på “bogmærke i papir” på Pinterest.

2020-03-20+07.06.43.jpg

Afsnit 5: Mikrofonen

Lav din helt egen mikrofon af køkkenrullerør, stanniol, avispapir og hvad du ellers lige har af dimser og dutter til at pynte med. Sæt det hele sammen med limpistol eller en anden flydende lim. Og så er du helt klar til at synge i vilden sky.

Søg på Børnelovsang på Youtube og find en masse fede sange, du kan synge med på eller lytte til. Du bliver helt sikkert i godt humør af det! Brug de fagter, der allerede er lavet eller find på dine helt egne.

90471142_150940722819654_4581179711832457216_n.jpg

Afsnit 6: Tak for denne gang

Gør andre glade. Send dem en besked og fortæl dem, at du tænker på dem i den her tid.

Lav små sedler (evt. post-its) og skriv søde ord og komplimenter til de andre i din familie.