Børns åndelige udvikling
Vi har udviklet planen "Tro, der hænger ved". Det er en plan for børns åndelige udvikling, som du kan bruge i dit arbejde med børn. Den skitserer, hvad der er vigtigt i forskellige stadier og områder af børns åndelige udvikling.
Du kan også læse nogle korte artikler omkring Børns åndelige udvikling og hvilke værdier, der er vigtige for en kirke at fokusere på, hvis børnene skal have lyst til at komme i kirke - og blive i kirken senere i livet.
Herunder kan du downloade planen "Tro, der hænger ved" og også en blank plan, som kan bruges til selv at fylde de ting ind, som passer ind i jeres arbejde med børn.
Tro, der hænger ved (pdf)
Tro, der hænger ved - blankt skema (pdf)
De ni børne- og ungdomsorganisationer i KOB (Kristne Organisationers Børneudvalg) har i 2020 sammen oversat og trykt ”Det er bare en fase – gå ikke glip af den”. Materialet består af fem foldere, som hver beskriver en livsfase fra barn til ung voksen - pædagogisk, psykologisk og åndeligt. I hver fase beskrives forældrenes og kirkens betydning for barnet og den unges trosvandring samt vigtigheden i, at kirke og hjem samarbejder om dette. Derudover medfølger en oversigt i plakatform, som giver et hurtigt overblik over livsfaserne.
Målgruppen for ”Det er bare en fase” er således både forældre og kirkeledere. Forældre gives indsigt i de behov og indsatser, som er aktuelle i forhold til netop deres barns livsfase. Kirkeledere gives et strategisk værktøj til at planlægge kirkens aktiviteter for de forskellige aldersgrupper og ikke mindst til, hvordan de skal støtte forældre til børn i forskellige aldre i opgaven med at give troen videre i hjemmet.
Materialet er gratis og kan ses og downloades herunder. Desuden findes det også som trykt materiale og kan rekvireres gennem ens eget kirkesamfund eller ved at rette henvendelse til os i Børn & Tro.
Familielaboratoriet i Børne- og UngdomsOase har været tovholder på at oversætte materialet fra norsk, som oprindeligt er udgivet af reThink group i USA.
Se materialet her:
Plakat - fase 1-5 - 0-5-års-fasen - 6-9-års-fasen - 10-12-års-fasen - 13-18-års-fasen - 19+-fasen
Download materialet her:
Plakat - fase 1-5 - 0-5-års-fasen - 6-9-års-fasen - 10-12-års-fasen - 13-18-års-fasen - 19+-fasen