Information til forældre

Afbud

Skulle dit barn blive forhindret i at deltage på lejren, beder vi dig om at give os besked så hurtigt som muligt. 
Hvis I melder fra efter d. 7. juni, vil betalingen for lejren ikke blive refunderet.


Kage

Hvis du eller dit barn har lyst til at bage en kage til lejren, vil det være en stor hjælp for vores køkkentanter.  Vi har brug for 15 store bradepandekager.
Giv os besked så hurtigt som muligt, hvis I vil tage kage med.


Hvis dit barn oplever problemer på lejren

Hvis dit barn oplever et problem på lejren, vil vi selvfølgelig tage hånd om dette på bedst mulig vis.

image.jpg

Ringer dit barn hjem ang. et problem, vil vi opfordre dig til at kontakte os og desuden til at bede barnet om at tale med en voksen på lejren.


Billeder / film af dit barn

På lejren vil vi tage billeder og filmklip af børn og ledere. Vi gemmer billederne i vores arkiv, og de kan blive brugt i forskellige publikationer og på internettet (f.eks. blad, nyhedsbreve, hjemmeside, brochurer m.m.) uden yderligere tilladelse. 

Ønsker I ikke billeder af jeres børn i disse publikationer, kan I give os besked inden lejrens start.

Kørsel og badetur på lejren

Ved at tilmelde sig lejren, giver I som forældre samtidig samtykke til, at vi må transportere jeres barn/børn i bil ved behov. I giver også samtidig tilladelse til, at jeres barn må deltage på badetur, hvis vi finder på at arrangere dette.

Hvis I ikke ønsker dette, kan I sende os en mail, hvor vi vil bekræfte modtagelsen af denne besked.

Vi passer godt på jeres data

Ved tilmelding til lejren giver I os samtidig tilladelse til, at vi gerne må opbevare jeres data (adresse, fødselsdato etc.). I kan til enhver tid kontakte os og få disse oplysninger slettet.

I giver os også tilladelse til at dele disse informationer på forsvarlig måde med de relevante ledere på lejren.