Fradrag


Alle pengegaver til Børn & Tro er er fradragsberettigede, og du kan derfor vælge, om du ønsker fradrag og hvilken slags fradrag, du ønsker. 

almindeligt fradrag

Du kan trække pengegaver til Børn & Tro fra i skat op til i alt 19.000 kr. pr. person pr. år (2025) efter Ligningslovens §8a.

Husk at give os dit cpr-nummer, hvis du ønsker fradrag for din gave. For at gøre det på en sikker måde, kan du sende din fødselsdato på mail til kontor@btro.dk. Dernæst kan du ringe eller sende en SMS til 48483546 med de fire sidste cifre. Vi sletter beskeden, når vi har lagt dit CPR-nummer i vores database.

Ved årets afslutning sender vi beløb og cpr-nummer til SKAT, som derefter skriver det på din årsopgørelse.

Gavebrev

Hvis du ønsker at trække mere en 19.000 fra pr. år, kan du med fordel oprette et gavebrev. Ifølge skattereglerne forpligter du dig så til at give et fast beløb til Børn & Tro i 10 år. Du kan dermed trække hele beløbet fra i skat - med mindre du giver mere end 15 % af din indkomst. Det er muligt at bruge både den almindelige fradragsmulighed og gavebrevsfradraget samtidigt. Kontakt os på 48 48 35 46 eller kontor@bornogtro.dk for at høre mere om muligheden for at støtte via gavebrev.  

skattefradrag for virksomheder

Virksomhedsdonationer er fradragsberettigede på lige fod med private donationer. Hvis du ønsker fradrag for din virksomhedsdonation, skal du oplyse virksomhedens CVR-nummer. Hvis du oplyste dette, da du sendte donation til os, behøver du ikke oplyse CVR-nummer igen.

Vi oplyser SKAT om virksomhedsdonationer en gang om året i januar, men du skal også selv informere SKAT om donationen i dit årsregnskab. Vi anbefaler, at du kontakter din revisor eller SKAT, hvis du er usikker på, hvordan du gør dette. Vi gør opmærksom på, at virksomheder kun kan opnå skattefradrag for donationer til velgørenhed, når dette oplyses til SKAT fra både os og i virksomhedens årsregnskab.

Gaver via MobilePay

Hvis du ønsker skattefradrag for din donation via MobilePay, skal du skrive navn og adresse i tekstfeltet, når du betaler. Du skal også oplyse dit CPR-nummer.