Teens To Children


Teens To Children træner unge mellem 12 og 18 år i at fortælle børn om Gud. Vi afholder typisk Teens To Children-arrangementer i forbindelse med weekender og skoleferier. 

Først bliver teenagerne undervist i at være ledere, lave lege med børn, opføre dukketeater, i at undervise fra Bibelen og meget mere. Undervejs øver de sig, så der er en blanding af teori og praksis. Herefter tager de sammen med en voksen leder ud og afholder et eller flere børnearrangementer. På et Teens To Children-kursus kommer deltagerne igennem et modul fra vores kursus Hands On. 

Datoer for de næste kurser er:

Jule-outreach 29/11-1/12 i Nordjylland: Her afholder vi i samarbejde med BørneBussen nogle juleevents i Nordjylland. Der vil både være undervisning, men også blive afholdt tre julegaveværksteder i forskellige kirker, og der skal også afholdes børnekirke om søndagen. Man er også velkommen til kun at deltage om lørdagen, hvis det passer bedre. Hvis du vil høre mere om dette, så kontakt Maj Højgaard på maj@btro.dk eller 28210471.

Almindelig Teens To Children i Esbjerg 24-26/1 2025: Læs mere i denne brochure om kurset.

Se priser her.

Teens to children er smadderhyggeligt. Vi hygger sammen og lærer om Gud, Jesus og Biblen. Lederne er nogle af de fedeste og sjoveste, og de giver os frie tøjler, så vi kan bruge vores fantasi. Hvis du er klar til at lægge dit liv i Jesu hænder, vil jeg helt klart anbefale TTC.
— Aksel, 14 år
100_4949.jpg
TTC+Syd+for%C3%A5r+2014.jpg
 
2019-02-02%2B16.23.41.jpg